Belysning I erhverv

Lys over p-pladerne ved Nyt Aalborg Universitetshospital

Ved Aalborgs nye sygehus i Aalborg Øst er arbejdet med at etablere det, der bliver Nordjyllands største p-plads nu godt i gang. Her leverer Michael Wulff A/S kabler, master, lygter og elektrikerarbejde til belysningen, der skal dække de i alt 3.000 p-pladser samt stier og udendørsområder ved sygehuset.

Totalentreprenør på opgaven er Arkil A/S, som står for alt anlægsarbejdet fra indledende klargøring af jorden til afsluttende etablering af asfalt, fortove, kantsten, beplantning osv.

Opgaven for Michael Wulff A/S omfatter etablering af forsyningspunkter, effektskabe og styreskabe med tænd-/slukfunktion, levering af alle dele til lysmaster og -pullerter, fra fundamenter og baser til pullerter til selve pullerter, master, lygtehoveder og adskillige kilometer kabler samt alt elektrikerarbejde i forbindelse med etablering af belysningen.

Arbejdet med anlæg af parkeringspladserne gik i gang i januar 2024, og det store projekt kræver god dialog og koordinering mellem de forskellige partnere, så de udførlige plantegninger bliver omsat til en realistisk virkelighed. Formand for projektet for Arkil A/S, Per Møller, fortæller:

Det hele foregår i et omfattende, velplanlagt puslespil, hvor vi har underleverandør til udvalgte opgaver, vi ikke selv kan håndtere – som Michael Wulff A/S, der står for belysningen. Når en fase af projektet er klar til, at de går i gang med deres arbejde, giver vi blot besked, og så rykker de ind og udfører deres delopgaver i det store puslespil.”

Effektiv opgaveløsning på samlebånd

Hos Michael Wulff A/S udføres opgaverne af et team bestående af projektleder Benjamin Pedersen, de to erfarne gadelysspecialister Jeppe Nielsen og Jens Rasmussen samt forskellige lærlinge, der kommer med på opgaven i projektets løb.

Projektleder hos Michael Wulff A/S, Benjamin Pedersen fortæller:

”Vores erfarne gadelysteam rykker ud med liften, når Per ringer og siger, ’nu er næste fase klar til jer’. De er enormt erfarne og hurtige, så når masterne er klar, så de blot skal montere og tilslutte lyshovederne, kan de opsætte 110 lysenheder på en uge – det kører bare på samlebånd. Når hele projektet er færdigt, har vi opsat ca. 800 lysmaster og 400 pullerter – i alt ca. 1100 lyspunkter – og etableret omkring 16 km gadelyskabler. Dertil kommer kilometervis af store kabler, der sikrer elforsyningen ind til de forskellige dele af pladsen.”

Nu, godt et halvt år inde i projektet, er Per Møller godt tilfreds med samarbejdet med Michael Wulff A/S:

Vi har en rigtig god dialog, og der er hele tiden fokus på at være løsningsorienteret. Det har fungeret rigtig fint, lige fra start, hvor Benjamin lavede et oplæg til, hvordan kabelføringen under jorden kunne laves, og til nu, hvor de bare står klar, når vi har brug for dem. Vi er kommet rigtig godt fra start, og jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde, indtil hele området står færdigt om ca. 2 år,” afslutter han.

Scroll to Top

Ring til os

72 16 15 33