BELYSNING | ERHVERV

Bedre lys med store besparelser

Hos trådvarefabrikken NTF Aalborg A/S var man kørt sur i lysstofrør, der var længe om at tænde og sprang på stribe, så de krævede udskiftning i tide og utide. 

Med hjælp fra Michael Wulff A/S har de skiftet de gamle lysstofrør ud med LED-lysstofrør, som holder længere, giver bedre lys og reducerer elregningen betydeligt.

”Vi er en stor virksomhed, der bruger rigtigt meget strøm fordelt på en administrativ afdeling og fire haller med værksteder og lagre, hvor der er 25 beskæftigede medarbejdere.

Med almindelige lysstofrør ryger der konstant et rør; du kan skifte det og risikere, at det kun holder i en måned. Der er hele tiden ét, der ikke lyser.

Så vi gik og skiftede de rør hele tiden. Det duede ikke. Så begyndte vi at skifte alle sammen på én gang – uanset om de trængte eller ej – f.eks. til jul eller i forbindelse med sommerferien. Det var et helvede.

LED-lysstofrørene er anderledes; dem er der ikke gået nogen af endnu,” siger en tilfreds Johnni Bergstedt, produktionschef hos NTF Aalborg A/S

Skåret 1/3 af elregningen

LED-belysning er dyrere i indkøb end almindelige lysstofrør, men investeringen er hurtigt tjent ind. Hos NTF Aalborg A/S viser besparelserne sig tydeligt på elregningen, fortæller Johnni Bergstedt:

”Vi kan se det meget på elregningen allerede nu! Det er et år siden, vi skiftede til LED, og vi har sparet 1/3 på strøm. Michael Wulff regnede ud, at den nye LED-belysning ville betale sig hjem i løbet af de første tre år – jeg tror, at det sker endnu hurtigere. Og så er der jo fem års garanti på de nye LED-lysstofrør, så det er en ekstra gevinst.”

Prøv og vær sikker

Er man usikker på, om LED-lysstofrørene kan fungere i ens virksomhed, tilbyder Michael Wulff A/S en prøveperiode med LED-lysstofrørene, så man har mulighed for at se forskellen, inden man investerer i nye armaturer.

NTF Aalborg A/S havde et LED-lysstofrør på prøve i en måned, da Johnni Bergstedt gerne ville være helt sikker på, at investeringen ville skabe synlige forbedringer af arbejdsforholdene – og han var hurtigt overbevist.

”Vi havde ikke hørt om LED-belysningen og dens fordele før, så vi var lidt usikre på, om det gav bedre lys. Vores arbejde kræver et rigtigt godt lys, så vi har mange armaturer i huset.

Man smider ikke bare så mange penge efter nye rør, hvis man ikke får bedre forhold, så hvis ikke vi havde haft det på prøve, så tror jeg egentlig ikke, vi havde gjort det.

Efter en måned, hvor vi faktisk flyttede rundt med LED-lysstofrøret og testede lyset ved forskellige arbejdsstationer på værkstedet, var meldingerne fra medarbejderne klare: det gav et skarpere og bedre lys. Så det endte med, at vi fik skiftet alle 40 armaturer i den ene hal, og det er vi rigtigt glade for,” siger han.

Glade kunder kommer igen

Kunden er i centrum, når Michael Wulff A/S løser en opgave – uanset opgavens art eller størrelse. Med en bred vifte af specialuddannede elektrikere kan virksomheden varetage alle former for elektriske installationer og rådgivning – og det er noget, kunderne sætter pris på.

”Hos Michael Wulff holder de, hvad de lover, så vi er super tilfredse.

Vi bruger Michael Wulff som huselektriker til alt forefaldende elektrisk arbejde, og når det bliver tid at skifte armaturerne i de tre andre haller, skal Michael Wulff på banen med et tilbud igen,” afslutter Johnni Bergstedt.

Scroll to Top

Ring til os

72 16 15 33