Eksperthjælpen er tæt på

Fodercentralen Limfjorden i Støvring er blandt Michael Wulff A/S’ faste kunder. Michael Wulff A/S har i adskillige år stået for samtlige elektriske installationer i virksomheden, herunder installation, service, udvikling af styring samt programmering af PLC-anlæg, komplet installation af elektriske installationer i forbindelse med ombygning i 2002, service på vejeceller i foderproduktionen – og meget mere.

Skræddersyede løsninger

For Fodercentralen Limfjorden er nogle af de vigtigste grunde til valget af Michel Wulff A/S, at de ligger tæt på, at de har døgnvagt, og at de har ekspertise inden for de systemer, virksomheden anvender i produktionen.

Peter Jensen fortæller:

”Michael Wulff A/S har blandt andet stået for installation og programmering af PLC’er i produktionssystemerne hos os. Vi anvender en række forskellige programmer, de har udviklet til os, og det er en klar fordel at have fået dem udviklet af en lokal leverandør, når noget skal ændres eller opdateres.

Vi kunne sagtens have købt færdige programmer fra andre leverandører, men de ligger måske 100 km væk, så det ville koste dyrt i både tid, penge og nedetid, hvis noget ikke fungerer eller skal tilrettes,” siger han og tilføjer:

”Vi bruger gerne både ekstra tid og penge på at få udviklet skræddersyede systemer, når det betyder, at Michael Wulff A/S’ elektrikere bare kan tilslutte deres computere, når de alligevel er her, og rette og tilpasse de ting, der er behov for.”

Faste medarbejdere tilknyttet - og hurtig hjælp

Fodercentralen Limfjorden lægger også stor vægt på, at man har faste medarbejdere fra Michael Wulff A/S tilknyttet – og ikke mindst at virksomheden rykker ud døgnet rundt, hvis strømmen gør knuder.

”Det er en rigtig stor fordel, at vi har 2-3 faste elektrikere tilknyttet, som kender alle vores systemer og derfor hurtigt kan hjælpe, hvis ting skal tilrettes, eller der opstår fejl.

Samtidig er det yderst vigtigt for os, at de rykker ud døgnet rundt, når der er brug for det. Vi gør nok gennemsnitligt en gang om ugen brug af Michael Wulffs døgnvagtservice.

I nogle perioder kører vi 24 timers drift, og så er det yderst vigtigt, at vi hurtigt kan komme op at køre igen, hvis noget går galt,” siger Peter Jensen.

Ring 7216 1533

Eller lad os kontakte dig:

Udvalgte kundereferencer:

Scroll to Top