Fra gas til varmepumpe:

Ny varmeløsning til O. Storm Sørensen Broncestøberi

Varmepumper erhverv

Fra gas til varmepumpe:

Ny varmeløsning til O. Storm Sørensen Broncestøberi

På grund af de stigende gaspriser valgte O. Storm Sørensen Broncestøberi A/S i Støvring i sommeren 2022 at skifte til en varmepumpe med hjælp fra Michael Wulff A/S. Blot ca. to måneder efter, at beslutningen blev truffet, er løsningen nu i drift. ​

Hos broncestøberiet havde man i forvejen gode erfaringer med Michael Wulff A/S, som havde lavet el-opgaver for dem i flere år. Derfor var det nærliggende at spørge direktør Michael Wulff til råds, da ideen om en varmepumpe opstod.

Medejer af broncestøberiet Karen Eriksen fortæller:

”Vi kunne se, hvordan priserne på gas var på himmelflugt, så vi kontaktede Michael Wulff A/S og fik lavet beregninger på, hvad overgangen til varmepumpe ville koste. Beregningerne viste, at vi ville kunne spare en hel del på at anskaffe en DVI varmepumpe i forhold til vores daværende gasfyr, så vi tog en hurtig beslutning og satte gang i projektet.”

Karen Eriksen

Karen Eriksen, medejer, O. Storm Sørensen Broncestøberi A/S

Godt samarbejde mellem Michael Wulff A/S og DVI
varmepumpe erhvev dvi

Steffen Borgaard Hededal, elektriker hos Michael Wulff A/S, har stået for hele installationen

DVI varmpumpe til erhverv

Hurtig og komplet installation

Leveringstiden på en passende varmepumpeløsning – to erhvervs-varmepumper med en samlet kapacitet på 80 kW – var på det tidspunkt 2 måneder, men fra pumperne blev leveret i slutningen af september 2022, tog selve installationen omkring en uge. Varmepumpespecialist hos Michael Wulff A/S Steffen Borgaard Hededal stod i spidsen for installationen, som forgik i tæt samarbejde med Skørping VVS og DVI Energi.

 ”Vi har været tovholder for hele projektet og har således håndteret alt lige fra de indledende beregninger af varmebehovet for bygningen – baseret dels på det tidligere forbrug og dels på bygningens varmetab – over afmontering af det gamle gasfyr, etablering af fundament til udedelene af varmepumpesystemet, koordinering med Skørping VVS som underleverandør på VVS-opgaverne, opgradering af virksomhedens eltavle, installation af indendørs følere i de forskellige dele af bygningen og opsætning af styring. Vi har gjort det hele færdigt i et løbende samarbejde med DVI Energi, og alt har kørt som det skal, fra det øjeblik vi satte det i drift,” fortæller Steffen Borgaard Hededal.

Michael Wulff A/S vil desuden komme til at stå for den fremtidige service, som blandt andet også indebærer, at virksomheden kan overvåge pumperne online og få besked, hvis noget ikke fungerer, som det skal. Dermed kan de hurtigt rykke ud og få rette evt. fejl, og hvis der bliver behov for det, kan de hurtigt hente evt. reservedele hos DVI Energi, som ligger i Sørup kun 2 km fra Michael Wulff A/S’ hovedkontor i Støvring.

En løsning til fremtiden

Ud over at give besparelser på energibudgettet på kort sigt er O. Storm Sørensen Broncestøberis nye varmeløsning også fremtidssikret, så den vil kunne skaleres, hvis virksomhedens behov ændrer sig.

”Vi har tænkt alle eventualiteter ind i beregningerne. Det vil sige, at hvis virksomheden fx senere udskifter den store ovn til en type, der er bedre isoleret, og som derved afgiver mindre varme til produktionslokalerne, vil varmepumpen stadig kunne opvarme bygningerne til det ønskede niveau. Og hvis virksomheden på et tidspunkt ønsker at bygge til, vil der let kunne kobles endnu et modul til varmepumpen, så kapaciteten kan øges – som de står lige nu, er der plads til pumper med en kapacitet på 200 kW i boksene,” fortæller Steffen Borgaard Hededal.

Hos O. Storm Sørensen Broncestøberi er Karen Eriksen meget tilfredse med samarbejdet med Michael Wulff A/S om deres nye varmeløsning.

”Det er meget kompetente folk, de har hos Michael Wulff A/S – man kan stole på dem, for de overholder altid, hvad de lover. Projektet her er gået utroligt fint – vi har nærmest ikke opdaget, at de har gået og arbejdet her. Det er selvfølgelig også en stor fordel, at de kender huset, så de ikke har haft brug for at spørge om ting undervejs – de har klaret sig selv og løst opgaven rigtig fint,” siger Karen Eriksen og afslutter:

”Vi ser frem til nu at have en stabil varmekilde, der er markant billigere end gas – og så vil den, med de nuværende elpriser, have tjent sig selv ind i løbet af blot 2,5 år.”

Modulopdelte varmepumpe fra DVI
Installation af erhvervsvarmepumpe DVI
Scroll to Top

Ring til os

72 16 15 33