el-teknik
Komplette el-løsninger med sans for detaljen
Hos Michael Wulff A/S har vi mangeårig erfaring og specialuddannet personale til at varetage industrielle elinstallationer. Det har man jævnligt gjort brug af hos Seritronic A/S med rigtig godt resultat.
Industrielle elinstallationer er ikke for enhver. Installationerne er underlagt forskellige sikkerheds- og driftsikkerhedskrav alt efter, hvilket miljø de installeres i, eller hvilke maskiner de skal tilkobles.
Samtidig skal der tænkes i vedligehold, arbejdsmiljø og økonomi i alle dele af processen. hos Michael Wulff A/S har man mangeårig erfaring og specialuddannet personale til at varetage netop disse opgaver – det har Seritronic A/S jævnligt gjort brug af med rigtig godt resultat.
Strøm til ny tilbygning
Seritronic producerer displays – fx folietastaturer til maskiner eller betjeningspaneler – og arbejder med maskiner til bl.a. serigrafisk tryk, implementering af elektronik, tryk i ledende materialer samt tilskæring og slibning af de trykte produkter. I 2015 indledte virksomheden opførelse af en ny 186 m2 stor tilbygning, der skulle huse en ny slibemaskine til båndslibning af metalprodukter.
Michael Wulff leverer totalløsning
Da der skulle vælges elektriker til den omfattende opgave, faldt valget på el-installatør Michael Wulff A/S, som havde to klare fordele: Virksomheden var lokal – og så havde man mangeårig erfaring med lignende komplekse industriopgaver.
”Michael Wulff A/S har stået for al el i den nye tilbygning – opsætning og tilkobling af maskiner, installation af hovedtavler, valg, placering og opsætning af belysning i hallen, stikkontakter osv. Det er forløbet rigtig godt; virksomheden har overholdt alle aftaler til fulde – og så er de rigtigt fair med prisen,” fortæller produktionsteknolog hos Seritronic Mads Thomsen tilfreds.
Løsning på komplekse udfordringer
Især slibemaskinen i sig selv var en udfordring: Maskinen skulle sammenkobles med bl.a. kompressor, ventilator og silo til opsamling af støvet fra slibningen, og samtidig skulle maskinens styringssystem tilkobles korrekt.
”Medarbejderne fra Michael Wulff A/S har løst det hele rigtig fint. Vi havde også en udfordring med et nyt tørreskab, hvor det var lidt uklart, hvordan nogle af tilkoblingerne skulle udføres – der tog Michael Wulff direkte kontakt til leverandøren og fandt en løsning på det sammen med dem,” tilføjer Mads Thomsen.
El i udfordrende miljø
En anden særlig opgave for elinstallatørerne har været ekstra sikrede installationer i et vaskerum, hvor brugen af fortynder i forbindelse med rengøring af materialer brugt i trykkeprocesserne udgør en øget risiko for eksplosionsfare. Derfor er det af afgørende betydning, at risikoen for gnister fra elinstallationerne er lig nul. Også denne opgave har Michael Wulff A/S løst til punkt og prikke.
Godt helhedsindtryk - og rigtig god service
Nu, tæt ved projektets afslutning, kan medarbejderne hos Seritronic se tydelige beviser på Michael Wulff A/S’ medarbejderes kompetence og grundighed: Alt kører, som det skal, og alle kabler – som ellers kan udgøre en uoverskuelig jungle – ligger snorlige og symmetrisk stripset i de opsatte kabelbakker, så fremtidigt vedligehold eller udskiftning er en let tilgængelig og overskuelig opgave.
Klar anbefaling
”Det tager måske lidt flere timer, men det giver bare et bedre helhedsindtryk til sidst, at alt er gennemført til mindste detalje,” siger Mads Thomsen og afslutter:
”Samtidig er det guld værd, at virksomheden ligger lige om hjørnet. Hvis vi har noget, vi skal have set på, ringer vi bare, og så siger de ’vi kommer lige omkring senere, når vi er på vej hjem fra en anden kunde’. De er altid til rådighed, og det viser, at de tager ejerskab over de opgaver, de udfører. Jeg vil absolut anbefale andre at bruge Michael Wulff A/S til industriinstallationer!”