FAKTA om solceller
6
myter
(og sandheder)
om solceller
MYTE 1:
Solceller kan ikke betale sig
Vi hører indimellem, at folk har ’set i fjernsynet, at solceller ikke kan betale sig’.
Og selv om det måske er sandt, at store solcelleanlæg, hvor målet er at sælge el ind i elnettet pt. ikke kan betale sig…
– så er det stadig en rigtig god forretning, både for private og virksomheder, at anskaffe et solcelleanlæg for at dække sit eget elforbrug.
MYTE 2:
Solceller giver kun mening om sommeren med direkte sol
I sagens natur producerer solceller mest strøm om sommeren, hvor solen skinner fra en skyfri himmel – men selv på en overskyet vinterdag eller en regnfuld sommerdag når indirekte sollys frem til cellerne, så der også her bliver produceret strøm.
MYTE 3:
Der er lang tilbagebetalingstid på solceller
Tilbagebetalingstiden afhænger naturligvis af faktorer som indledende investering, hvor meget af den producerede strøm, man selv kan udnytte, samt naturligvis vejret.
Men generelt kan vi sige, at med de nuværende energipriser har et solcelleanlæg tjent sig selv ind på ca. 4-5 år – men har en holdbarhed helt op til 20 år eller mere.
Og hvis du er virksomhed med et højt energiforbrug i dagtimerne, hvor anlægget også producerer mest, kan ROI i nogle tilfælde være helt nede på 3,5 år. MYTE 3
MYTE 4:
Solceller kræver meget vedligehold
De typer solceller, man anvender i dag, har meget lidt brug for vedligehold. Når det så er sagt, anbefaler vi jævnlige servicetjek, så du altid er sikker på, at solpanelerne fungerer – og producerer – optimalt.
Og bor du et sted med høje træer og mange fugle, kan en rengøring også gøre nytte nu og da – dog er mange solpaneler nu om dage selvrensende.
MYTE 5:
Solceller bliver først CO2-neutrale efter 50 år
Selv om nogle af de tidlige typer solceller havde et ret højt CO2-aftryk i hele deres levetid – nogle endda så højt, at de potentielt skadede miljøet mere end de gavnede – har dette billede ændret sig markant i de seneste 10+ år.
Nye undersøgelser viser, at moderne solcelleanlæg har det, man kalder en ”CO2-tilbagebetalingstid” på helt ned til 2,5 år – og selv hvis inverter og batteri medregnes, er CO2-tilbagebetalingstiden ca. 6 år.
SANDHED 1:
Solceller er godt for både energiregningen og miljøet
De solcelleanlæg, der produceres og installeres i dag, er af en rigtig god kvalitet. Det betyder, at de typisk har tjent sig ind inden for 5 år – og giver en økonomisk besparelse og markant lavere CO2-aftryk i adskillige år efter.
Kunde udtaler
“Vi har valgt at investere i et solcelleanlæg som en fremtidssikring af både os selv og ejendommen. Pengene arbejder bedre for os på taget end i banken, og så er det en stor tilfredsstillelse at være selvforsynende med strøm. Vi har fået rigtigt god rådgivning og hjælp af Steffen Hededal fra Michael Wulff A/S hele vejen gennem forløbet – blandt andet også i forhold til skift af elselskab for at kunne sælge den strøm, vi producerer, og i forhold til nogle eksisterende elinstallationer, som viste sig at trænge til en opgradering.
Selve installationen tog kun én dag, og vi kan nu løbende følge med i, hvor meget el solcellerne producerer, i den tilhørende app. Og med solskinsvejret de seneste uger kan vi allerede nu se, at vores elforbrug bliver mere end godt dækket ind, så vi ser meget frem til den forskel, det kommer til at gøre på den årlige elregning.”
– Niels Christian Nielsen, Vodskov
Har du brug for vores hjælp til installation af solceller?
Kontakt vores specialister:
Eller lad os kontakte dig:
Michael Wulff A/S
er en af Nordjyllands
stærkeste
elektrikervirksomheder
veluddannede medarbejdere
med høj anciennitet
(eller flere) tilfredse
kunder
Godt håndværk, højt serviceniveau
og nordjysk ordentlighed