Michael Wulff - en del af KOBLE
Vi er en del af Koble
Hos en Koble-partner får du den gode service, de rette kvalifikationer og det varige samarbejde
Koble er en landsdækkende sammenslutning af lokale el-installatørfirmaer, hvoraf Michael Wulff A/S er den første partner i Jylland.
De pt. 7 partnere i Koble har forskellig størrelse og særpræg, men er hver især dybt forankret i vores lokale nærmiljø. Vi samarbejder på tværs af landet om at styrke vores arbejdsmetoder, erfaringer og kendskabsgrad, så vi alle sammen står stærkere gennem et solidt fagligt partnerskab, der giver en række fordele såvel internt for medarbejdere og ledelse som eksternt for vores kunder, samarbejdspartnere og leverandører.
Fordele for kunder og medarbejdere
Som en del af Koble kan vi forene de nære relationer, den høje service og faglighed samt den fleksibilitet, du er vant til at opleve fra os, med ekspertisen, ressourcerne og synergien, der kommer fra at være en del af et større fællesskab – herunder bl.a.:
- Vores medarbejdere får lettere adgang til videreuddannelse og kurser, når vi kan købe kurser og undervisning sammen med medarbejdere fra de øvrige partnere i sammenslutningen.
- Vi får hurtigere og billigere adgang til en lang række materialer, når vi kan pulje vores indkøb med de øvrige partnere i sammenslutningen.
- Vi kan trække på ekspertise, viden, sparring og best practice fra de øvrige partnere i sammenslutningen, hvis vi støder på en opgave, vi ikke tidligere har erfaring med at løse – og også i den daglige fortsatte udvikling og drift af Michael Wulff A/S.
- Vi har adgang til løbende erfaringsudveksling med el-installatører fra andre dele af landet, som udfører samme type opgaver som os.
- Vi kan styrke vores fokus på bæredygtighed, herunder udarbejdelse af CO2-rapporter til de bæredygtighedsrapporter, som snart bliver obligatorisk for SMV’er, via fælles arbejde og erfaringsudveksling med de øvrige partnere i sammenslutningen.
Koble = Sunde og veldrevne el-installatører
Koble er en sammenslutning af stabile og sunde firmaer over hele Danmark, der hver især bygger deres forretning på kvalitetshåndværk og gode relationer i nærområdet. El-installatørerne håndplukkes og vurderes nøje, inden de træder ind i “familien”.
Koble er dermed din garanti for de rette kvalifikationer, den gode service og det varige samarbejde.
Læs mere om Koble på koble.dk.
Michael Wulff A/S
er en af Nordjyllands
stærkeste
elektrikervirksomheder
veluddannede medarbejdere
med høj anciennitet
(eller flere) tilfredse
kunder
Godt håndværk, højt serviceniveau
og nordjysk ordentlighed