Ladestandere til private
Sikker og lovlig installation
Har du brug for at få sat en ladestander til din elbil op ved din private bolig? Så lad ladestanderspecialisterne fra Michael Wulff A/S hjælpe.
Vi sikrer, at din installation lever op til alle gældende lov- og sikkerhedsmæssige krav, og at den fungerer perfekt til dine behov.
Det kan vores ladestander-
specialister hjælpe med
Rådgivning
– om placering, tilkobling, type af stander, evt. netværkstilkobling samt mulighed for elrefusion.
Udarbejdelse af tilbud
Indkøb af ladestander
Installation
– i overensstemmelse med alle lovgivningsmæssige standarder.
Idriftsættelse
Ladestanderspecialister med bred erfaring
Hos Michael Wulff A/S har vi i løbet af de seneste år opbygget en solid erfaring med installation af ladestandere til private. Vi kan hjælpe med alt fra indledende rådgivning over installation – herunder kabling og tilknytning til egen gruppe og HPFI i din el-tavle – og til afsluttende ibrugtagning.
Vi starter altid med et besøg hos dig, hvor vi taler opgaven igennem og finder den bedste løsning til dine behov, herunder valg af ladestander, placering, kabelføring, evt. behov for netværksforbindelse mv. Her kan du også få svar på alle de spørgsmål, du måtte have om din nye ladestanderløsning.
Herefter får du et overslag på installationens pris med alt inkluderet, og hvis du kan godkende tilbuddet, sætter vi gang i installationen på en aftalt dato. Vi sikrer naturligvis, at installationerne overholder alle standarder og krav og kører først, når din nye ladestander er testet og fungerer, som den skal.
Vær opmærksom, når du installerer ladestander i dit hjem
Med den stigende udbredelse af elbiler – og dermed private ladestandere – ser vi desværre ind imellem, at de installationer, vores kunder selv laver, ikke lever op til de gældende lovgivningsmæssige og sikkerhedsmæssige krav.
Det er nemlig et lovkrav, når du anskaffer en ladestander, at den er tilknyttet egen gruppe og egen HPFI i din el-tavle.
Har du brug for vores hjælp til indkøb og installation af ladestandere?
Vi kan hjælpe, uanset om du ønsker at købe din ladestander gennem os, eller du selv har anskaffet en ladestander. Ved den indledende samtale tager vi en snak med dig om, hvad dine behov og ønsker er, og vi kan derefter guide dig til den bedste løsning – også hvis det bedre kan betale sig fx at anskaffe din ladestander et andet sted end hos os.
Michael Wulff A/S
er en af Nordjyllands
stærkeste
elektrikervirksomheder
veluddannede medarbejdere
med høj anciennitet
(eller flere) tilfredse
kunder
Godt håndværk, højt serviceniveau
og nordjysk ordentlighed