Solceller I erhverv

Solceller dækker 60% af vores elforbrug

Hos Michael Wulff A/S tager vi naturligvis vores egen medicin, når det kommer til bæredygtighed. Fx har vi netop afsluttet installationen af solceller på taget af vores hovedkvarter i Støvring. Anlægget, som er et SolarEdge-anlæg fra vores faste samarbejdspartner Sveigaard Energy A/S, vil kunne dække omkring 60% af vores samlede elforbrug og har en tilbagebetalingstid på blot 3,5 år.

”Vi har de seneste år igangsat en række bærdygtighedstiltag, hvoraf vores nye solcelleanlæg naturligvis har en central rolle. Anlægget vil kunne dække en markant del af vores elforbrug, og samtidig opnår vi en CO2-besparelse på 4,47 t om året. Derudover er det en rigtig god investering – vi forventer, at anlægget er betalt tilbage på mindre end 4 år, men at det kører og leverer grøn strøm til os de næste 25 år,” fortæller direktør Michael Wulff.

En genvej til grøn energi

Hos Michael Wulff A/S har vi i mere end 10 år leveret solceller til private og virksomheder i Nordjylland, og som noget nyt kan vi nu også tilbyde virksomheder leasing af solcelleanlæg.

Jeg tør godt kalde leasing af solcelleanlæg en genvej til en grønnere el-løsning for virksomheder. I bund og grund kan man på denne måde investere i grøn energi uden at skulle have en masse penge op af lommen. I praksis betyder leasingaftalen, at virksomheden tilbagebetaler solcelleanlægget over den aftalte årrække, som leasingaftalen dækker – og herefter ejer man anlægget fuldt ud. Dermed vil virksomheden kunne betale af på solcelleanlægget med den besparelse, der opnås på elregningen ved at bruge strømmen fra solcellerne – og det er en rigtig god forretning,” siger Michael Wulff.

Solceller til ethvert behov

De fleste solcelleanlæg af denne type har en kapacitet på op til 50 kW og vil passe til de fleste mindre og mellemstore virksomheder, som fx håndværkervirksomheder, større kontorbyggerier og landbrug. Men det er også muligt at få større anlæg efter behov, blot skal man være opmærksom på, at disse anlæg er underlagt andre krav og derfor kræver en mere omfattende proces.

Når vi skal give tilbud på et solcelleanlæg, ser vi på hver enkelt virksomheds forbrug og sikrer, at anlægget dækker så meget af det forbrug som overhovedet muligt – for det giver den bedste økonomi i projektet. Vi kan også, som vi også har gjort med vores eget anlæg, forberede det, så det nemt kan udvides i fremtiden, hvis der bliver brug for det. Kort sagt kan vi tilbyde solcelleanlæg til ethvert behov – og ligesom det er tilfældet med vores eget nye solcelleanlæg, er det en god forretning både for virksomhedens tegnebog og grønne profil,” siger Michael Wulff.

Anlægget på vores bygninger i Støvring er projekteret og installeret af vores egen solcelleekspert Steffen Hededal, som står for mange af de solcelle- og varmepumpeinstallationer, vi leverer til private og virksomheder i Nordjylland. Ønsker du at høre mere om muligheden for at købe eller lease et solcelleanlæg til din virksomhed, er du velkommen til at kontakte ham.

Kontakt Steffen Hededal for mere info: 
2223 5969 | she@michaelwulff.dk

Scroll to Top

Ring til os

72 16 15 33